DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1997/1998 
 
88390 Fælles vejkursus: Vej - menneske - landskab
Engelsk titel: Road Development of Danish and Swedish Universities: Road - man - landscape

Type: Sprog: DDD
initiativkursus
Point: 30 point
Udbydes af: Fælles kurser
Faglige forudsætninger: 67122
Ønskelige forudsætninger: 67223, 67224
Vejledende semester: Sidst i studiet.
Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde og ekskursioner
Evalueringsform: Rapportaflevering samt mundtlig fremlæggelse ( bestået/ikke bestået )
Bemærkninger: Da kurset gennemføres på fuld tid, er det ikke muligt at følge andre kurser ved DTU samtidigt.
Der regnes med, at kurset følges op af et eksamensprojekt til foråret, men det er selvfølgeligt et frivilligt valg.
Kontaktperson: Søren Larsen, IFP, bygn. 115, tlf. 4525 1539
Kursusmål: At give deltagerne en interdisciplinær kunnen indenfor transportinfrastrukturområdet med en forståelse for det nødvendige samspil mellem vejudformning, trafik, sikkerhed, landskab og miljø. At tilgodese både teknik og æstetik, land og by, natur og kultur, menneske og omgivelser. Målet er internationalt med særligt fokus på Norden og Europa.
Kursusindhold: Vej - menneske - landskab er et tværfagligt uddannelsestilbud, der henvender sig til studerende, der interesserer sig for trafikanlæg og disses miljøkonsekvenser. Nye veje i landskabet, ombygning af eksisterende veje og overgangen fra land til by, fra vej til gade er nogle af de problemer, der vil blive behandlet.
Kurset er organiseret som et samarbejde mellem de 4 universiteter ved Øresund: LTH, SLU, KVL og DTU og omfatter ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter.
Kurset vil således fremme forståelsen for arbejdsmetoderne indenfor de andre discipliner og samarbejdet med disse, og arbejdsgrupperne vil derfor blive sammensat af studerende med forskellig baggrund. Undervisningen vil på skift foregå på et af de fire universiteter, afhængigt af, hvilket emne, der behandles i den pågældende periode. For de studerende, der således er "i udlandet", vil der blive arrangeret den nødvendige indkvartering.
Desuden vil der indgå en studietur til Holland for at se andre løsninger på problemerne.