27583 Analytisk skimmelsvampekemi |
Engelsk titel: Analytical Mycochemistry |
Sprog: Dansk Point: 5 |
|
Type: civilkursus, udbydes under åben uddannelse |
Eksamensplacering: |
Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode
|
Undervisningsform: Forelæsninger, seminarer, studiekredsarbejde og laboratoriearbejder |
Evalueringsform: Bedømmelse af øvelser og rapport
|
Karakter: bestået/ikke bestået |
Tidligere kursus: 30418 |
Faglige forudsætninger: 23110, 23117 |
Ønskede forudsætninger: 23220, 30215 / 27550, 23437 PMP ved et kemiinstitut |
Deltager begrænsninger: Max. 12 |
Kursusmål: At introducere den omfattende kemiske diversitet, der findes blandt de sekundære metabolitter fra skimmelsvampe. Dette illustreres gennem laboratorie analyser af udvalgte skimmelsvampe ved anvendelse af HPLC, GC, TLC og massespektrometri. Udvalgte mykotoxiner og andre sekundære metabolitter vil blive gennemgået med henblik på biosyntese, biologisk betydning, kemotaksonomisk signifikans, toksikologi og "drug discovery". Herigennem introduceres de studerende for den nødvendige teori og praksis i moderne HPLC, GC og massespektrometri. Det vil blive tilstræbt at metoder og teori er af generel art og anvendelige indenfor bioteknologi, miljøundersøgelser, naturstofkemi og farmakologi. |
Kursusindhold: Kurset vil være centreret omkring laboratoriearbejde, hvor nedenstående emner vil blive behandlet sideløbende som studiekredsarbejde med fremlæggelse og forelæsninger. Planlagte emner er: * Bestemmelse af svampemetabolitter: HPLC, GC og massespektrometri; teori og praktiske øvelser, ekstraktion af prøver; principper og eksempler. * Isolering og dyrkning af skimmelsvampe. * Kemisk diversitet og kemotaksonomisk betydning (alkaloider, polyketider, peptider, trichotecener, sesquiterpener etc). * Data evaluering og kemometri. * Biosyntese, biologisk aktivitet og økologisk betydning af udvalgte sekundære metabolitter. Metabolit screening og drug discovery. Som undervisningsmateriale vil blive anvendt videnskabelige artikler, uddrag fra bøger og noter. |
Bemærkninger: Kurset kan sammen med 27550 være en indgang til 5 studieår i Mykologigruppen på BioCentrum-DTU.
Studerende med interesse for mykologiske kurser omhandlende fx bioteknologi, taksonomi, fysiologi, metabolitter og økologi, anbefales at kigge på kursuskataloget for Øresund Mykologiskolen; http://www.bot.ku.dk/oms/. |
Kontaktperson: Jørn Smedsgaard, building 221, (+45) 4525 2634, jorn.smedsgaard@biocentrum.dtu.dk Thomas Ostenfeld Larsen, building 221, (+45) 4525 2628, thomas.o.larsen@biocentrum.dtu.dk |
Institut: 027 BioCentrum-DTU |
Opdateret: 10-05-2001 |
|
|