DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2001/2002 
 
11422 Arktisk teknologi
Engelsk titel: Arctic Technology
Sprog:  Dansk    Point:  20, Ekstern censur.   
Type:  civilkursus, udbydes under åben uddannelse
Skemaplacering:   januar samt Forår samt
Efterår
Kurset er placeret i januar, forår, efterår samt 14 dages feltarbejde i Grønland (august)
Eksamensplacering:   Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode
Undervisningsform:  Forelæsninger, øvelser, feltarbejde, projektarbejde
Evalueringsform:  Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Karakter:  13-skala
Faglige forudsætninger:  11401
Ønskede forudsætninger:  Et videregående kursus ved BYG.DTU, IMM eller andre relevante forudsætninger efter aftale med kontaktpersonerne
Deltager begrænsninger:  Max. 35
Kursusmål:  At give en dybere indsigt i de specielle forhold der gør arktisk teknologianvendelse til noget særligt. Permafrosten, de lave temperaturer, den ringe befolkningstæthed, de store afstande og den arktiske natur stiller store krav til ingeniørarbejde, hvad enten det drejer sig om befolkningens levestandard, turisme, vandforsyning, råstofudnyttelse, fiskeri eller samfærdsel.
Kursusindhold:  Kurset er bygget op omkring et 3-5 mands projektarbejde.
I januar (3-ugers perioden) introduceres det arktiske områdes særpræg (permafrost, isgeologi) og betydningen heraf for bygge- og anlægsopgaver (geotekniske forhold, miljøområdet ( problemer på land og i havet), vandforsyning og råstofudnyttelse. Opmålingsteknikker (geofysiske metoder, fotogrammetri, landmåling)introduceres. Geografiske informationssystemer (GIS). Muligheder for solenergiudnyttelse, arktisk byggeri og bygningsrenovering samt Grønlands historie og kultur gennemgås.
I løbet af januar dannes grupper på 3-5 personer, som vælger et projektemne blandt ovennævnte temaer. I løbet af foråret forbereder grupperne med assistance fra en vejleder sommerens feltarbejde. I august (2-3 uger) gennemføres feltarbejdet i Sisimiut, Vestgrønland. I Sisimiut er der i programmet indlagt en 2 dages primitiv fjeldtur ("overlevelsestur"), der tilrettelægges og gennemføres af professionelle, grønlandske førere. Turen er samtidig en vigtig del af den nødvendige sikkerhedsindstruktion til arbejde under arktiske forhold.
I løbet af efteråret udarbejdes projektrapport, der forsvares mundtligt ved eksamen i december.
I år 2002 er der - blandt andre - disse emner for projektarbejdet:
Solvarme i Grønland
Grønlands vindressorcer
Bæredygtige løsninger i det grønlandske samfund
Energirigtigt byggeri
Nyt bygningsreglement for Grønland
Miljøundersøgelser
Vandforsyning
Geotekniske forundersøgelser
Vejbyggeri i Grønland
Råstofundersøgelser
GPS og GIS
Mikrobiologiske studier af kød og fisk ,der sælges fra " Brædtet"
Bemærkninger:  Kurset løber over et helt år (januar - december). Tæller som PMP)

Kurset udbydes af Center for Arktisk Teknologi, som organisatorisk hører under BYG.DTU.
Deltagerbetaling ca. 4500 DKr.
Kontaktperson:  Arne Villumsen, building 204, (+45) 4525 2165, av@byg.dtu.dk
Ole Illum Jacobi, building 501, (+45) 4525 5982, oij@imm.dtu.dk
Institut: 011 BYG.DTU
Nøgleord:  Grønland / Arktis, permafrost, byggeri, solenergi, miljø, geoteknik, geologi, GIS, GPS, landmåling
Opdateret:  10-01-2002