42455 Produktions- og kvalitetsstyring |
Engelsk titel: Production and Quality Management |
Sprog: Dansk Point: 10, Ekstern censur. |
|
Type: civilkursus, kursus på phd-niveau, udbydes under åben uddannelse |
Eksamensplacering: |
F3-A (maj 31 2002), E3-A (dec 15 2001)
|
Vejledende placering: Sidst i studiet. |
Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde og cases samt opgaver og øvelser. |
Evalueringsform: Mundtlig eksamen
|
Karakter: 13-skala |
Tidligere kursus: 80287 / 83287 og 80288 / 83288 |
Faglige forudsætninger: 42405 (80171)(83171). 42415 (80175)(83175) |
Ønskede forudsætninger: 42420(86174)(83174) |
Kursusmål: Kursets sigte er at sætte de studerende i stand til: - at beskrive og analysere opgaver i en virksomheds samlede kvalitetsstyring (TQM) samt produktions- og materialestyring og dertil knyttede forsyningskæder (Supply Chains) - at kunne vurdere, udvælge og anvende relevante planlægningsprincipper, metoder og teknikker til løsning af opgaverne - at kunne vurdere opgaver og opgaveløsninger ud fra forskellige synsvinkler, bl.a. de system- og styringsmæssige, teknisk-økonomiske, menneskelige og organisatoriske konsekvenser - at kunne medvirke ved udvikling - samt implementering og vedligeholdelse - af de konkrete opgaveløsninger og ved opbygning af systemer, herunder edb-systemer, ud fra ovennævnte synsvinkler.
Det er kursets mål at give kvalifikationer til at medvirke i (og lede) ovennævnte styringsområder i en virksomhed ved jobs / opgaver / afdelinger vedr. produktionsplanlægning, kvalitet, produktudvikling / konstruktion, produktionsforberedelse, produktion, indkøb, marketing, mv. |
Kursusindhold: Kurset behandler på videregående niveau to væsentlige områder vedr. styring og ledelse af produktion: produktionsstyring og kvalitetsstyring.
Kvalitetsstyring: Kvalitet og kvalitetsstyring (Quality Management, TQM) set ud fra bl.a. et produktansvars / produktsikkerhedssynspunkt, den internationale udvikling i krav til kvalitetsstyringssystemet / ISO 9000 certificering samt menneske og organisation, herunder tværorganisatorisk samarbejde. Konkrete virksomhedseksempler på kvalitetsstyring i produktudvikling, produktion og afsætning fra både små og store virksomheder. Løbende kvalitetsforbedringer, problemløsningsmetoder. Overblik over metoder / teknikker vedr. bl.a. produktsikkerhed, -pålidelighed. Opbygning af kvalitetsstyringsystemer og videreudvikling. Kontinuerte forbedringer. Business Excellence-modeller og kvalitetsprismodeller (European Quality Award mv.), performance-målinger, selvevaluering, benchmarking. Organisation af kvalitetsstyring. Systemdokumentation, kvalitetshåndbog. Audit og vedligeholdelse af kvalitetsstyring. Udviklingen i kravmodeller, ISO 9000-serien. Certificering. Kvalitetsstyring af serviceydelser. Perspektiver.
Produktionsstyring: 1. Produktions- og materialestyringsopgaven i forskellige virksomheder samt relationerne til virksomhedernes øvrige styringsopgaver. 2. Planlægningsprincipper og -metoder (MRP, TOC, Kanban, Just-in-Time), lagerstyringsmodeller, materiale- og kapacitetsdisponering, planlægning af ordresekvens, valg af distributions- og lagerstruktur. 3. Anvendelse af edb-teknologi i materiale- og kapacitetsstyringen. 4. Samspil mellem styringsopgaven og produktionssystemets udformning (layout m.v.). Udviklingstendenser i styringsopgaven samt i planlægningsprincipper og -metoder. Centraliseret / decentraliseret styring, Supply Chains Management, Lean Production, Agile Manufacturing. |
Bemærkninger: Slutniveaukursus med mulighed for eksamensprojekt inden for området. |
Kontaktperson: Ove Hartz, building 423, (+45) 4525 4403, oha@ipl.dtu.dk Aage U Michelsen, building 423, (+45) 4525 4401, aum@ipl.dtu.dk |
Institut: 042 Institut for Produktion og Ledelse |
Nøgleord: Kvalitetsstyring - ISO 9000, Business Excellence - Kvalitetsprismodeller, TQM - JIT - Kontinuerte forbedringer, Produktionsplanlægning - lagerstyring - MRP, Supply Chains Management - SCM |
Opdateret: 19-04-2001 |
|
|