DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2001/2002 
 
42951 Produktionsøkonomi og produktionsstyring
Engelsk titel: Production economics and Production Control
Sprog:  Dansk    Point:  10, Ekstern censur.   
Type:  Diplom(M)
Skemaplacering:   E2
F2
Eksamensplacering:   E2-B (dec 13 2001)
Vejledende placering:  3. semester
Undervisningsform:  Klasseundervisning, øvelser og 2½ points projekt i 5-6 mandsgrupper.
Evalueringsform:  Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Mindst karakteren 5 skal opnås for både projekt og skriftlig eksamen. Der gives en vægtet karakter, hvor rapporten tæller 1/3. Godkendelse af obligatoriske øvelser og aflevering af rapport er en betingelse for deltagelse i eksamen.
Karakter:  13-skala
Kursusmål:  De studerende skal - med udgangspunkt i en konkret (relativ enkel og afgrænset) produktions-og afsætningssituation - med anvendelse af de i kurset gennemgåede begreber, modeller, metoder og teknikker
- kunne forstå opbygningen af et årsregnskab og beregne og forstå grundlæggende økonomiske nøgletal.
- kunne foretage for- og efterkalkulationer og opstille resultatopgørelser for produk-ter / områder.
- kunne optimere pris / mængdeforhold under forskellige markedsformer.
- kunne foretage økonomiske analyser og vælge mellem f.eks alternative projekter, produkter, maskiner og financieringsformer.
- kunne udføre materiale og kapacitetsdisponering
- kunne opstille realistiske (realisable) produktionsplaner
- kunne vurdere konsekvenserne og anvendeligheden af de benyttede modeller, metoder og teknikker i den konkrete situation.
Kursusindhold:  Produktionsøkonomi:
Virksomhedstyper og beskrivelse af økonomiske resultater i forskellige opstillingsformer. Omkostnings- og afsætningsteori: Omkostningsbegreber, efterspørgsel, markedsformer, markedstilpasning.
Optimeringsproblemer: Lineær programmering til bl.a. optimering af dækningsbidrag, optimal produktsammensætning.
Investeringsteori: Renteberegning, investerings- og financieringsbegreber og modeller, afskrivning, leasing, valg mellem alternativer, prioritering af projekter, økonomisk levetid af anlæg.
Produktkalkuler: Forkalkulation, fordelingskalkulation, tilbudsgivning.
Nøgletal: Beregninger, fortolkning og anvendelser.
Likviditetsbudget.

Produktionsstyring:
Produktionsvirksomheden som styret system. Produktionsstyper. Produktionsstyringssystemet (funktion, struktur, og samspil med produktionssystemet og andre styringssystemer).
Produktionsstyringens handlings- og resultatvariable.
Produktionsstyringsformer, (dvs principper, metoder og teknikker til materiale- og kapacitets-disponering, aktivitets-, tids- og belastningsplanlægning).
Grafiske planlægningsteknikker (Gantt, LOB og netværk, herunder Microsoft Project). Deterministiske lagermodeller.

Øvelser:
I løbet af kursets første 10 undervisningsuger gennemføres 8 obligatoriske øvelser bl.a med anvendelse af Excel regneark og Microsoft Project.
Bemærkninger:  Kurset er obligatorisk for alle studerende. Ved beståelse af dette kursus samt kurserne 42963/42979/94530 og 42961/42977/94515 opnås fritagelse for kurset erhvervsøkonomi ved HD-studiets 1. del. Hvis produktionsøkonomi svarende til 5 points enten er bestået på DTU eller er meritoverført fra anden uddannelse, kan kurset 42951 bestås ved at følge Produktionsstyringsdelen, deltage i kursets projektarbejde og deltage i en 2 timers skriftlig eksamen i Produktionsstyring. Først derefter tildeles 10 points.
Kursets karakter beregnes som et gennemsnit af økonomikarakteren, produktionsstyringskarakteren og karkateren for projektarbejdet. Hver karakter tæller 1/3.
Kontaktperson:  Erik Ekholm Olsen, building 358, (+45) 4525 5655, eeo@ipl.dtu.dk
Annelise Rasmussen, building 358, (+45) 4525 5636, annelise@ipl.dtu.dk
Institut: 042 Institut for Produktion og Ledelse
Nøgleord:  Produktionsøkonomi, Produktionsstyring, Netværk, Projektstyring, Kapacitetsstyring
Opdateret:  30-11-2001