26510 Nanostrukturerede materialer til heterogen katalyse |
Engelsk titel: Nanostructured Materials for Heterogeneous Catalysis |
Sprog: Engelsk Point: 10, Ekstern censur. |
|
Type: civilkursus, udbydes under åben uddannelse |
Eksamensplacering: |
Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode
|
Vejledende placering: Midt i studiet. |
Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde, laboratoriearbejde og udarbejdelse af rapporter. Kurset afsluttes med et længere projektforløb, hvor de studerende skal arbejde selvstændigt inden for et af emnerne. Projektet afsluttes med aflevering af en rapport. |
Evalueringsform: Bedømmelse af øvelser og rapport
|
Karakter: 13-skala |
Faglige forudsætninger: K- eller TF fagpakke |
Ønskede forudsætninger: 28241 Kemisk reaktionsteknik og katalyse, 10300 Faststoffysik eller 26230 Fysisk kemi 3 |
Kursusmål: At give deltagerne fundamental indsigt i nanostrukturerede heterogene katalysatorer gennem forelæsninger om modelkatalysatorer og realistiske multikomponent katalysatorer. Det tilstræbes at den studerende ved hjælp af både teori og praksis opnår forståelse for, hvordan det katalytiske materiale vælges og produceres. Desuden skal den studerende kunne karakterisere materialets struktur på nanometer-skala og kunne teste materialet med hensyn til katalytisk aktivitet. |
Kursusindhold: Kurset består af forelæsninger, gruppearbejde og laboratorieøvelser, som tilsammen dækker en bred vifte af emner: Effekten af en katalysator, reaktionskinetik, fremstillingsmetoder, samt struktur og reaktivitet af model katalysatorer (enkrystallinske metaller, metaloxider) og industrielle katalysatorer (porøse bærermaterialer, zeolitter, gas-fase syntese i flammer). Desuden behandles en række eksperimentelle metoder, som er essentielle for karakteriseringen af nanostrukturerede materialer: Måling af overfladeareal, karakterisering ved mikroskopi (skanning tunneling mikroskopi, transmission elektron mikroskopi) og spektroskopi med røntgen og elektroner. Der vil i kurset blive lagt vægt på at få prøvet meget forskelligt apparatur, og arbejdet vil til dels indgå som en del af den forskning, der udføres ved ICAT. Det samme katalytiske system vil fortrinsvist blive brugt ved alle øvelserne, så alle resultaterne kan bruges til at opnå en detaljeret forståelse af det katalystiske materiale. Kurset afsluttes med et projektarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændig søgning af den relevante litteratur for prøven samt syntese og karakterisering med et par af de i kurset brugte eksperimentelle teknikker. |
Bemærkninger: Kurset er en ønskelig forudsætning for videre arbejde og/eller eksamensprojekt inden for det nye katalysecenter, ICAT (Interdisciplinært Research Center for Catalysis, http://www.icat.dtu.dk). Kurset udbydes af ICAT gennem samarbejde mellem Kemisk Institut (KI), Institut for Kemiteknik (KT) og Institut for Fysik (FYS). |
Kontaktperson: Anke Hagen, (+45) 4525 3122, ah@kemi.dtu.dk Tue Johannessen, building 227, (+45) 4525 2966, tj@kt.dtu.dk Jane Hvolbæk Larsen, bygning 312, (+45) 4525 3222, jhlarsen@fysik.dtu.dk; Stefan Hagen, bygning 312, (+45) 4525 3138, stefan@kemi.dtu.dk |
Institut: 026 Kemisk Institut |
Opdateret: 04-05-2001 |
|
|