88312 Læreanstalternes fælles projektleder- og innovationskursus
|
Engelsk titel: Projectleader and Innovation
|
| Type: | Sprog: D |
| basiskursus |
|
Point:
15 point |
|
Udbydes af:
Fælles kurser
(ADM4) |
Vejledende semester:
Sidst i studiet. |
Deltager antal: Max. 2 |
Undervisningsform: Projektarbejde, forelæsninger, øvelser og seminarer. |
Evalueringsform:
Mundtlig eksamen
(
bestået/ikke bestået
) |
Bemærkninger: På LFPI-kurset deltager der overbygningsstuderende fra Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, DTU, RUC, Farmaceutisk Højskole, Landbohøjskolen, Arkitektskolen m.fl. |
Kontaktperson: |
Henrik Sjørring Johansen, ADM4 tlf. 3917 9870 |
|
Kursusmål: Ledelse af den innovative proces og ledelse af innovative teams, hvor der lægges vægt på den tværfaglige sammensætning af studerende.
LFPI er et tværfagligt undervisningstilbud til overbygningsstuderende ved de højere læreanstalter.
Kursets mål er at træne de studerende i at forestå projektledelse og innovation omkring nye produkter og produktion inden for teknologiske/økonomiske vækstområder. Samtidig er målet at lære de studerende evnen til at kunne indgå og samarbejde i højinnovative teams. |
Kursusindhold: Undervisningen og projektarbejdet sigter mod at styrke den studerendes kompetence til at skabe dynamiske koblinger mellem danske videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og erhvervslivet. De studerende trænes i at samarbejde og lede tværfaglige projektgrupper. Her lægges der primært vægt på den indledende "turbulente" fase af projekters etablerings- og udviklingsproces, men der vil også blive taget fat på, at styre den efterfølgende mere målrettede projektfase.
De LFPI-studerende har i projektforløbet mulighed for at arbejde tæt sammen med virksomheders innovative teams. I denne sammenhæng arbejder de LFPI-studerende med opbygning af videns- og projektpakker, som de ved hjælp af deres differentierede faglige baggrund kan gøre meget nuancerede.
Undervisningen mv. vil foregå i LFPI-sekretariatet, Center for Innovation & Entrepreneurship, Forskerbyen Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
Der afholdes informationsmøder om LFPI-kurset, mandag d. 25. maj 1998 kl. 15 - 17 og mandag d. 31. aug. 1998 kl. 15 - 17 på nedennævnte adresse.
Tilmeldingsblanket og yderligere informationer kan fås ved at kontakte kursusleder Henrik Sjørring Johansen på tlf. 39 17 98 70/fax 39 17 98 63. E-mail ¿hsj@cbs.dk¿. LFPI-kurset har ligeledes en homepage, hvor der står yderligere oplysninger om kurset ¿http://www.geol.ku.dk/lf/lfpi.htm¿.
Tilmelding foregår direkte til kurset senest mandag d. 7. september 1998. Husk at der tillige kan være en intern tilmeldingsfrist på uddannelsesinstitutionen, så kontakt studievejlederen eller studiekontoret. Ang. tilmeldingsblanket se ovenfor. |
|
|