DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1998/1999 
 
94936 Produktudvikling
Engelsk titel: Product Development

Type: Sprog: E
Point: 5 point
Udbydes af: Institut for Anvendt Konstruktion og Produktion (AKP)
Obligatoriske forudsætninger: 94325, 94420
Vejledende semester: 6. semester.
Undervisningsform: Projektarbejde i mindre grupper (4-5 studerende), og supplerende forelæsninger/foredrag.
Evalueringsform: Rapportaflevering samt mundtlig fremlæggelse (13-skala )
Bemærkninger: Obligatorisk (maskin) undtagen for Skibslinien.
Kontaktperson: Knud Casper, AKP, bygn. 358, tlf. 4525 5677casper@akp.dtu.dk
Kursusmål: Den overordnede målsætning er, via et konkret produkudviklingsprojekt, at indøve de organisations- og arbejdsformer, der anvendes i industrien ved afvikling af større produktudviklingsopgaver.
Væsentlige aspekter i undervisningsforløbet er:
- at træne i at arbejde i en større gruppe med de problemer dette giver med kommunikation og arbejdsdeling. (Anvendelse af IT-teknologiske værktøjer?)
- at skabe forståelse for at beslutninger vedrørende (form og indhold af) gruppens arbejdsresultater er gruppebeslutninger, dvs. at man i gruppen har et fælles ansvar for projektet.
- at træne i indenfor en given tidsramme, at gennemføre et systematisk faseopdelt produktudviklingsforløb afsluttende med dokkumentation og præsentation af produktet.
- at udføre en projektdokumentation, der klart redegør for produktets ide og berettigelse (marked, funktion, produktion og økonomi) på en sådan måde, at projektmaterialet får optimal værdi for en extern modtager/aftager.
Kursusindhold: Dette kursus består af en teoretisk del og praktisk del, der er tæt sammenkoblede. Den gruppeorienterede praktiske del er hovedaktiviteten, det støttes af teorilektioner og af mere praktisk orienterede forelæsninger. Som tema kan der vælges bredt indenfor studiets rammer, idet der søges udbudt projekter med tværfagligt indhold. Projektet skal normalt tage udgangspunkt i et maskinteknisk projekt. men gerne medtage grænseflader til moderne styrings- eller/og reguleringstekniske komponenter. Projektgrupperne skal sammensættes "tværfagligt" for i bedst mulig omfang at udnytte viden fra de tre liniespecifikke studentergrupper.
IT-teknologiske værktøjer søges anvendt i muligt omfang.
Gruppearbejdet tager udgangspunkt i metode for systematisk produktudvikling, hvilket b.a. betyder at produktudviklingsprocessen er faseopdelt. Under arbejdets forløb afholdes dels uformelle diskussionsmøder med lærerne dels formelle statusmøder. Der afleveres delrapporter efter nærmere specifikation. Ved kursets afslutning afleveres dels rapporter, der beskriver projektets indhold, dels en rapport, der beskriver arbejdsforløbet.