59341 Bygningskonstruktionslære
|
Engelsk titel: Building Construction
|
| Type: | Å, Sprog: D |
| basiskursus |
|
Point:
7,5 point |
|
Tidligere kursus: 59141/C5941 |
Udbydes af:
Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer
(BKM) |
Pointspærring: 59141/C5941 |
Faglige forudsætninger: 59334.59331.59336 |
Vejledende semester:
Sidst i studiet. |
Undervisningsform: Forelæsninger, opgaveregning og afløsningsopgaver. |
Evalueringsform:
Rapportaflevering samt mundtlig fremlæggelse
(13-skala
) |
Bemærkninger: Der er mundtlig fremlæggelse i E7-I |
Kontaktperson: |
Finn Johnsen, BKM, bygn. 118, tlf. 4525 1701 |
|
Kursusmål: At bibringe de studerende kendskab til nogle af de mest fundamentale forudsætninger for at kunne projektere bærende konstruktioner i beton, stål og træ. Kurset omhandler ikke de specielle problemer, der knytter sig til kurset: Brokonstruktioner. Kurset sigter direkte mod praktisk arbejde i rådgivende ingeniør- og entreprenørfirmaer. |
Kursusindhold: Mens de studerende i teorikurserne Bærende Konstruktioner, grundkursus 1 og 2 samt Bjælker og rammer, og i konstruktionskurserne: Stålkonstruktioner, Trækonstruktioner og Betonkonstruktioner er blevet orienteret om, hvorledes en given konstruktion beregnes og dimensioneres, er det hensigten med nærværende kursus at belyse de forhold, som er bestemmende for valg af hensigtsmæssig konstruktionsform og hensigtsmæssigt konstruktionsmateriale. Det drejer sig bl.a. om arten af belastning og andre påvirkninger, geotekniske forhold, evt. brandhensyn, krav om begrænset konstruktionshøjde, minimale spændvidder etc. Økonomien er næsten altid en væsentlig faktor og kan f.eks. motivere, at man søger at finde frem til optimale spændvidder. Krav til maksimale revnevidder og deformationer kan spille ind. Den stadige stigning i arbejdsløn i forhold til materialeomkostninger fører til krav om forenkling af arbejdsudførelse og industrialisering (præfabrikering etc.). Den voksende interesse for vort miljø bevirker, at man ved projekteringen skal tage hensyn hertil. I denne forbindelse gives der en indsigt i, hvad begrebet miljørigtig projektering dækker. Forebyggelse af progressiv kollaps. Hensigtsmæssig udformning af armering i betonkonstruktioner. Fejl, skader, forstærkning og reparation. Fordele og mangler ved statisk bestemte kontra statiske ubestemte konstruktioner belyses. De væsentligste former for statisk system og konstruktionsform gennemgås, herunder plade, ribbedæk, rammekonstruktion, gitterdragere, hængeværker, skråstagskonstruktioner og skivekonstruktioner, rammehjørner og konsoller, tårne, vandtårne og siloer. Problemer i forbindelse med konstruktion af højhuse, siloer og tårne belyses. Konstruktive regler og detaljer samt udførelsesteknik gennemgås. |
|
|