92072 Eksamensprojekt
|
Engelsk titel: Final Year Project
|
| Type: | Sprog: D |
| obligatorisk kursus |
|
Point:
15 point |
|
Udbydes af:
Institut for Anvendt Elektronik
(IAE) |
Obligatoriske forudsætninger: (Mindst 185 p. ,heraf 165 oblig. p. incl. praktik) |
Vejledende semester:
7. semester. |
Undervisningsform: Projektarbejde |
Evalueringsform:
Rapportaflevering samt mundtlig fremlæggelse
(13-skala
) |
Bemærkninger: Yderlig information findes i studiehåndbogen. |
Kontaktperson: |
Liniesektionens studievejleder, IAE, bygn. 451, tlf. 4525 5200 |
|
Kursusmål: Eksamensprojektets mål er at give den studerende lejlighed til at opøve og demonstrere sin evne til at løse en ingeniørmæssig opgave af større kompleksitet og dybde, mere tværfaglig og som indgår i en bredere sammenhæng end de opgaver, den studerende tidligere har løst under uddannelsen. |
Kursusindhold: Eksamensprojektet består i løsning af en større ingeniørmæssig opgave. I projektet indgår litteraturstudier og en teoretisk behandling, i reglen med tilhørende opbygning og afprøvning i laboratoriet. Eksamensprojektet varer 10 uger og afsluttes med en skriftlig rapport, hvori der redegøres for projektets problemstilling og de overvejelser, der er gået forud for valget af systemkoncept. Beskrivelsen det udarbejdede design understøttes med teoretiske beregninger, måleresultater, litteraturhenvisninger etc.
Den studerende skal mindst én gang i løbet af eksamensprojektet (i almindelighed inden udgangen af 5. uge) holde et kollokvium, hvor der gøres rede for det foreløbige arbejde og hvilke opgaver, der skal løses i den resterende del af projektet.
For studerende, der udfører eksamensprojektet i en virksomhed, kan det tillades, at industripraktikken og eksamensprojektet, efter aftale med instituttet, afvikles som et samlet forløb.
Eksamensprojektet bedømmes på grundlag af den afleverede rapport samt en mundtlig fremlæggelse og forsvar over for vejleder og censor. Hvis det er nødvendigt af hensyn til vejleder eller censors mulighed for forberedelse, kan fremlæggelsen og forsvaret eventuelt foregå efter diplomdatoen, dog således at fristen for karaktergivning overholdes.
|
|
|