DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1998/1999 
 
64492 Numeriske beregningsmetoder i bygningsenergiteknik
Engelsk titel: Numerical Methods for Building Energy Technology

Type: Å, Sprog: E
initiativkursus og ph.d. kursus
Point: 7.5 point
Tidligere kursus: 64220
Udbydes af: Institut for Bygninger og Energi (IBE)
Pointspærring: 64220/C6420
Faglige forudsætninger: 64044/64205.64350/64212.64360/64215.04110
Vejledende semester: Sidst i studiet.
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser
Evalueringsform: Bedømmelse af obligatoriske opgaver. (13-skala )
Kontaktperson: Carsten Rode, IBE, bygn. 118, tlf. 4525 1852
Kursusmål: At sætte deltagerne i stand til at formulere nogle af de i bygningsenergiteknikken forekommende beregningsopgaver vedrørende temperaturforhold, varmestrømme og fugtforhold med henblik på løsning vha. numeriske beregningsmetoder. Desuden er kursusmålet at gøre deltagerne fortrolige med de forskellige relevante numeriske beregningsmetoder og udarbejdelsen af edb-programmer i forbindelse hermed. Relevante bygningsenergitekniske emner omfatter bl.a. bestemmelse af temperatur- og fugtforhold samt varmestrømme i bygninger og solvarmeanlæg. Til at understøtte udvikling eller projektering af bygninger og varmeanlæg samt komponenter hertil, må man kunne udføre detaljerede beregninger på området.
Kursusindhold: I kurset behandles numeriske beregningsmetoder til beregning af følgende emner:
-flerdimensional og instationær varmeledning i konstruktioner med varmeoverførsel i grænsefladerne i form af solstråling, varmestråling og konvektion.
-varmetransport og varmelagring samt temperaturforhold i solvarmeanlæg o.l., hvor væske eller luft strømmer i rør eller kanaler.
-fugttransport i bygningsdele mm. under instationære temperatur- og fugtforhold.
Et væsentligt element i kurset er de studerendes egen afprøvning ved opbygning af programmer baseret på de numeriske metoder.