DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1998/1999 
 
63107 Miljøteknik i u-lande
Engelsk titel: Environmental Engineering in Developing Countries

Type: Å, Sprog: E
basiskursus
Point: 5 point
Tidligere kursus: C6307
Udbydes af: Institut for Miljøteknologi (IMT)
Pointspærring: C6307
Ønskelige forudsætninger: 63001
Vejledende semester: Først i studiet.
Deltager antal: Max. 60
Undervisningsform: Projektarbejde, forelæsninger, gæsteforelæsere
Evalueringsform: Rapportaflevering (13-skala )
Kontaktperson: Jens Chr. Tjell, IMT, bygn. 115, tlf. 4525 1617
Kursusmål: I mange u-landssamfund er en udbredt forekomst af infektionssygdomme stadig en væsentlig hindring for landenes udvikling. Sigtet med kurset er at skitseprojektere et vandforsynings-, spildevands- eller et affaldshåndteringssystem i et u-landssamfund til forbedring af befolkningens sundhedstilstand. Den tekniske løsning skal være tilpasset det pågældende samfunds økonomiske, uddannelsesmæssige, sociologiske, kulturelle og religiøse forudsætninger.
Kursusindhold: Kurset er inddelt i 3 hovedfaser á ca. én uges varighed og fokuserer på en udvalgt lokalitet. 1. uge: Sundhedstilstandsanalyse, hvor der skaffes generel viden om de i det pågældende samfund fremherskende sygdomme, samt om hvor stor en del af sundhedsproblemerne der anses relaterede til drikkevand, spildevand og affald. Smittekilder, smitteveje og indgrebsmuligheder kortlægges. 2. uge: Projektforudsætninger i relation til kultur, religion, sociologiske forhold, økonomi, samt naturgivne forudsætninger (klima, topografi, hydrologi etc.). 3. uge: Alternative løsninger og skitseprojektering under brug af tilpasset teknologi. Grupperne præsenterer resultatet af deres arbejde efter hver uge, dels mundtligt, dels skriftligt. De tre skriftlige delrapporter udgør derefter den samlede kursusarbejdsrapport. Undervejs i kurset gives støtteforelæsninger, dels af lærerne, dels af eksterne u-landseksperter. Støtteforelæsningerne har til formål at give overblik samt indgange til litteratur, der sætter grupperne i stand til at løse delopgaverne.