80213 Massiv- og pladeformgivning
|
Engelsk titel: Bulk and Sheet Metal Forming
|
| Type: | Å, Sprog: D |
| basiskursus |
|
Point:
5 point |
|
Tidligere kursus: C8013 |
Udbydes af:
Institut for Procesteknik
(IPT) |
Pointspærring: C8013 |
Faglige forudsætninger: 80201 |
Vejledende semester:
Sidst i studiet. |
Undervisningsform: Forelæsninger, opgavegennemgang og opgaveregning. |
Evalueringsform:
Skriftlig eksamen
(13-skala
) |
Kontaktperson: |
N. Bay, IPT, bygn. 425, tlf. 4525 4764 |
|
Kursusmål: At sætte den studerende i stand til:
a) at analysere komplicerede metalbearbejdsningsprocesser inden for områderne massiv og pladeformgivning ved såvel teoretiske som eksperimentelle metoder.
b) at anvende disse analyser til specielt at bestemme forhold i metallets indre både under og efter processen, f.eks. tøjninger, tøjningshastigheder, spændinger, temperaturvariationer, flydespænding og hårdhedsfordeling, samt til at fastlægge gunstige proces og værktøjsgeometrier og materialer og endelig til at dimensionere værktøjer i bearbejdningsprocesserne.
c) at vælge egnede procesmaskiner til konkrete formgivningsopgaver. |
Kursusindhold: a) Behandling af massivformgivningsprocesser, herunder: Teoretisk analyse af flow og belastningsforhold. Gennemgang af processerne tråd- og rørtrækning, strækningsreducering, kold, halvvarm og varm flydepresning og sænksmedning. Herunder emnematerialer, smøremidler, procesgeometri, valg af parameterområde, værktøjsdimensionering, pressevalg. Materialedata. Behandling af formbarhed. Begrænsninger i parametervalg, formbarhedstest, brudkriterier.
b) Behandling af pladeformgivningsprocesser, herunder fremstilling af plademateriale og resulterende egenskaber, anisotropi. Teoretiske og eksperimentelle analysemetoder. Formbarhedsforhold: Inhomogen flydning, instabilitet og brud. Processer: Dybtrækning, bukning, strækformgivning, lokning og klipning. Formbarhedstestmetoder.
c) Gennemgang af maskiner, herunder presser, hamre, snit og stansemaskiner m.m., anvendt i moderne metalbearbejdningsindustri. |
|
|