DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1998/1999 
 
85301 Teknologianalyse og -design
Engelsk titel: Technology Analysis and -Design

Type: Å, Sprog: D
basiskursus
Point: 5 point
Tidligere kursus: C8887
Udbydes af: Institut for Teknologi og Samfund (ITS)
Pointspærring: C8887
Faglige forudsætninger: 85211 Teknologiopfattelser, C8610 Teknologi- og arbejdsforhold eller 85211 Organisation og arbejdsmarked eller 85331 Teknologi og økonomi
Vejledende semester: Sidst i studiet.
Deltager antal: Max. 24
Undervisningsform: Veksling mellem forelæsninger og diskussion
Evalueringsform: Rapportaflevering samt mundtlig fremlæggelse (13-skala )
Bemærkninger: Deltagelse i kurset indebærer læsning af udenlandsk litteratur (hovedsagelig engelsk) af væsentligt omfang.
Kontaktperson: Christian Clausen, ITS, bygn. 322, tlf. 4525 6069
Kursusmål: At give de studerende forståelse af forskellige indfaldsvinkler, teorier og metoder til analyse og vurdering af teknologiske udviklingsforløb herunder at introducere til teknologivurderingens teoretiske grundlag. At formidle forståelse af muligheder og begrænsninger i forskellige tilgange til analyse af teknologi, herunder deres anvendelighed i forskellige organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige kontekster.
Kursusindhold: På baggrund af erfaringer med dansk og international teknologivurdering og kravene til analyser og tilrettelæggelse af større teknologiske udviklingsforløb og projekter behandles:
1) Muligheder for at forme og tilrettelægge teknologisk udvikling, herunder betydningen af aktører, interesser, institutioner samt teknologiske udviklingsbaner og -regimer.
2) Teknologiens sociale formning fra forskernes visioner over udviklings-arbejdet i laboratoriet til modningen og leverandørernes markedsføring samt indførelsen og tilpasningen.
3) Teknologiens fremadskridende/tiltagende hårdhed gennem forhandling mellem forskellige grupper (stabilisering, closure, alignment), som fastlægger teknologiens egenskaber og konsekvenser samt afsnører de alternative muligheder.
4) Det sociale samspil på arenaer, hvor teknologi formes (stat, virksomheder,
organisationer og institutioner samt den bredere offentlighed).
5) Mulighederne for at skabe nye arenaer for formning af teknologi og samfund, dels som platform for teknologivurderinger, dels som grundlag for udvikling af ingeniørers designpraksis.