DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1999/2000 
 
59333 Videregående betonstyrkelære
Engelsk titel: Advanced Concrete Mechanics
Sprog: dansk Point: 5
Type: basiskursus, udbydes under åben uddannelse
Sprog: dansk

Tidligere kursus: 59133/C5933
Pointspærring: 59133/C5933
Faglige forudsætninger: 59331, 59309
Vejledende placering: Sidst i studiet.
Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning.
Evalueringsform Skriftlig eksamen
Karakter: 13-skala
Kontaktperson: Mogens Peter Nielsen, bygn. 118, tlf. 4525 1773, email mpn@bkm.dtu.dk

Institut: Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer
Studieudvalg: BSU
Kursusmål: I Danmark er gennem et par generationer udviklet en betonstyrkelære baseret på plasticitetsteorien. Denne styrkelære har i vid udstrækning vundet indpas ved praktisk projekteringsarbejde både i Danmark og i udlandet. Fordelene ved denne teori er, at den er mere konsistent end de ofte, især tidligere anvendte, empiriske metoder. Dette betyder, at man ud fra et beskedent antal forudsætninger er i stand til at udvikle teorier, der dækker et bredt anvendelsesområde, der strækker sig fra bøjning, forskydning, vridning og kombinationer heraf i bjælker til plade-, skive- og skalkonstruktioner. Formålet med kurset er at gøre de studerende fortrolige med teoriens forudsætninger og begrænsninger, samt indøve anvendelsen af den ved gennemgang af teorier for nogle i praksis vigtige konstruktioner og konstruktions-elementer.
Kursusindhold: Kort gennemgang af plasticitetsteorien for idealplastiske legemer. Brudbetingelser for beton. Flydebetingelser for skiver, plader og skaller. Armeringsbestemmelse. Skiver og høje bjælker. Bjælker med huller. Forskydning (diagonaltrykmetoden) og vridning af bjælker. Kombinerede påvirkninger af bjælker. Pladeteori med hovedvægt på strimmelmetoden. Skalteori med hovedvægt på stringermetoden. Gennemlokning af plader og skaller. Fugers og støbeskels styrke.