DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 1999/2000 
 
67465 Computer Animation
Engelsk titel: Computer Animation
Sprog: dansk Point: 5
Type: initiativkursus, udbydes under åben uddannelse
Sprog: dansk

Faglige forudsætninger: 67162/67163/67271
Vejledende placering: Midt i studiet.
Undervisningsform: Forelæsninger kombineret med databarøvelser.
Evalueringsform Bedømmelse af øvelser og afsluttende projekt.
Karakter: 13-skala
Antal studerende: max. 25

Kontaktperson: Niels Jørgen Christensen, bygn. 116, tlf. 4525 1654, email njc@gk.dtu.dk

Institut: Institut for Planlægning
Studieudvalg: BSU
Kursusmål: At sætte de studerende i stand til at lave 3D-computer animationer, der kan benyttes som led i en kommunikationsproces, således som den forekommer i det daglige arbejde, ved videnskabelige konferencer, ved markedsføring af produkter eller i undervisningssituationer. Som eksempler kunne nævnes: at simulere en køre/flyve/sejltur over/under den kommende Øresundsbro, at afprøve plads- og komfortforhold i et byggeri, at demonstrere et apparats virkemåde, at give en produktpræsentation og at undersøge rumlige forhold og materialeegenskaber i en konstruktionsproces.
Kursusindhold: Opbygning af geometriske modeller i en kombineret patch-, polygon-, NURBS og density-modelleringssystem. Bearbejde modellerne m.h.t. overfladeegenskaber samt 2D- og 3D-teksturer. Warpning. Komponere scener med virtuel lyssætning. Renderingsteknikker. Foretage animationer med in-between teknikker: Kamera-animering, objektdeformationer, objekt animering. Character animation v.h.a. invers kinematik. Kombination af simple modeller med videooptagelser/billeder så virtuelle modeller kan placeres i en "reel" verden. Anvendelse af generelle teknikker som også anvendes til computer animation inden for film-, tv og reklameindustrien. Der lægges endvidere vægt på at knytte forbindelserne til mere avancerede Virtual Reality systemer og vise, hvorledes produkterne kan benyttes direkte som 3D-animation eller som videoklip f.eks. til tv-mediet eller i en multimedieproduktion på CD-ROM eller WWW.