DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2000/2001 
 
88893 Tysk 2
Engelsk titel: German 2
Sprog: dansk Point: 5
Type: Sprog: dansk

Tidligere kursus: C8827
Pointspærring: C8827
Faglige forudsætninger: 88892 eller tilsvarende
Vejledende placering: Midt i studiet.
Undervisningsform: Øvelser, diskussioner og skriftlige opgaver.
Evalueringsform Godkendelse af obligatoriske opgaver samt mundtlig eksamen
Karakter: 13-skala
Antal studerende: min. 15 max. 25

Bemærkninger: Der oprettes et eller flere parallelle og samtidige hold på hhv. begynder- og fortsætterniveau. På Tysk 2 kan deltage dels studerende, der har deltaget i eksamen i Tysk 1, dels studerende med bedre indgangsforudsætninger i tysk end krævet til Tysk 1. Den endelige fordeling af studerende vil ske på basis af en test ved semesterets begyndelse. De 5 points, der gives for kurset, medregnes som eksotiske points.
Kontaktperson: Annelise Schultz-Hansen, Lyngby' Uddannelsescenter

Kursusmål: At styrke de studerendes evne til at forstå autentiske tyske tekster med fagligt indhold og talt tysk samt formulere sig skriftligt og især mundtligt på tysk om almene og fagspecifikke emner. Endvidere at styrke de studerendes evne til præcis forståelse af tysksprogede sammenhænge under inddragelse af nødvendig grammatisk viden samt viden om sociale og almenkulturelle forhold (sædvaner, omgangsformer, problemer), der kan være vigtige for forståelsen af tyske forhold.

Ved kursets afslutning er målet, at den studerende skal kunne forstå og mundtligt gengive en autentisk tysk skriftsprogstekst, på et varieret tysk føre samtale om en tekst eller et problem vedrørende kulturelle, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige forhold, skriftligt resumere og kommentere en autentisk tysk tekst samt affatte et brev eller en skriftlig redegørelse på tysk.
Kursusindhold: Kursets mål søges nået gennem samtaler om læste og hørte tekster, diskussioner m.m. samt skriftlige opgaver om såvel faglige som sociale og almenkulturelle emner. Sekundært indføres de studerende i de nødvendigste bøjnings- og ordstillingsproblemer. Ved rettelse af skriftlige opgaver henvises til Gyldendal Tysk Grammatik v. C. Collin Eriksen m.fl. - NB: ikke den forkortede udgave. Aktiv deltagelse er nødvendig.