DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2000/2001 
 
94346 Produktanalyse og kommunikation
Engelsk titel: Product Analysis and Communication
Sprog: dansk Point: 10
Type: obligatorisk kursus
Sprog: dansk

Vejledende placering: 1. semester
Undervisningsform: Klasseundervisning, tegnestuearbejde, projektarbejde i 5-6 mandsgrupper, virksomhedsbesøg
Evalueringsform Godkendelse af obligatoriske opgaver samt rapportaflevering med mundtlig fremlæggelse Obligatoriske opgaver omfatter opgaver i Konstruktionstegning og rapporter fra Introduktion til Ingeniørarbejde
Karakter: bestået/ikke bestået
Kontaktperson: Palle Ellevang, bygn. 358, tlf. 4525 5678, email pe@mek.dtu.dk

Institut: Institut for Anvendt Konstruktion og Produktion
Studieudvalg: MS
Kursusmål: At sætte den studerende i stand til at:
- kommunikere med et maskinværksted på basis af skitser og tekniske tegninger,
- udføre tekniske rapporter,
- udnytte DTU's IT-faciliteter herunder CAD.

Endvidere skal modulet:
- være studieintroducerende for M-diplomuddannelsen,
- give et grundlæggende indblik i maskintekniske produkters funktion, opbygning og fremstilling,
- sammenknytte undervisningen i 1. halvårs øvrige moduler,
- indøve mundtlig og skriftlig kommunikation.
Kursusindhold: Produktanalyse:
I grupper på 5-6 studerende analyseres udleverede maskintekniske produkter. Anvendte maskinelementer og materialer analyseres og beskrives. Funktion, udformning, fremstillingsmetode og heraf følgende produktionsomkostninger søges klarlagt. Analysen understøttes af analyser af konkurrende produkter. Kursusindholdet understøttes af besøg på relevante værksteder/virksomheder. Arbejdet med produktanalyse dokumenteres i form af rapporter fra hver gruppe. Rapporterne fremlægges mundtligt ved eksamen.

Konstruktionstegning.
Skitseringsteknik.
Grundlæggende afbildningsregler og standarder for udførelse af tegninger af maskinkomponenter. Målsætning, herunder angivelse af tolerancer og overfladeruhed. Introduktion til CAD og fremstilling af tekniske tegninger v.h.a. CAD.

Introduktion til IT:
Brug af tekstbehandling, mail-system, eksamenstilmeldingssystem, litteratursøgning på DTV, m.m. indøves.

Introduktion til ingeniørarbejde:
For hver af linierne Konstruktion, Produktion, Skib og Plast gives en introduktion, som suppleres med virksomhedsbesøg af 1 hel dags varighed pr. linie. Rapporter fra virksomhedsbesøg afleveres.

Omtrentlig tidsmæssig fordeling af hovedemner:
Produktanalyse: 3 point
Konstruktionstegning: 4,5 point
Introduktion til IT: 1 point
Introduktion til ingeniørarbejde: 1,5 point.