|
50220 Rumfartsinstrumentering
| |
Engelsk titel: Spacecraft Instrumentation Systems
| |
Sprog: engelsk
Point: 10 |
|
| Type: | basiskursus, udbydes under åben uddannelse
Sprog: engelsk |
| |
Tidligere kursus: 50520
| |
Pointspærring: 50520
| |
| |
Faglige forudsætninger: 50200/72141/49215/(D4293/92794.D4451/92492)
| |
Ønskelige forudsætninger: 50230/C4054/50240/C4055/50260
| |
Vejledende placering: Sent i studiet
| |
Undervisningsform: Forelæsninger samt laboratoriearbejde 1 eftermiddag om ugen.
| |
Evalueringsform Bedømmelse af rapport
| |
Karakter: 13-skala
| |
| |
| |
| |
| |
Institut: Institut for Automation
| |
Studieudvalg: ESU
| |
Kursusmål: At sætte de studerende i stand til selvstændigt at løse en kompleks instrumenteringsopgave ud fra et Aero-Space designoplæg eller måleprincip. Typiske designparametre er stringente krav til kvalitet, præcision, levetid, robusthed, normer og evt. specifikke krav om hensyn til omgivelserne. Ud fra dette design- og analysearbejde realiseres dele af instrumentet i laboratoriet, således at instrumentkonceptet kan verificeres. Sigtet er, at de studerende kan udnytte erfaringerne fra kurset inden for luft- og rum-fart, robot- og mediko-teknik samt militære og andre højkvalitets instrumenteringssystemer.
|
Kursusindhold: Kurset består af en teoretisk del, hvor principper, metoder, normer, systemkrav og verifikations-metoder for aero-space udstyr o.l. gennemgås, samt af en praktisk del, hvor de studerende i hold danner et "ingeniør-team", der skal løse en praktisk opgave. Da opgaverne
stammer fra afdelingens løbende satellitprojekter er det hensigten, at de studerende igennem deres arbejde skal løse problemer eller udvikle metoder, som senere kan finde anvendelse på satelliter. Da et ingeniør-team både skal løse opgave-specifikke problemer og bevare systemoverblikket, indeholder den teoretiske del dels en grundig indføring i system-engineering aspekter, dels en specifik gennemgang af generelle design drivere såsom termisk design og kontrol, shock og vibration, EMC, ioniserende stråling og kemiske påvirkninger; men hovedvægten lægges på instrumenttekniske design drivere, som udover de direkte elektriske og fysiske interface specifikationer, omhandler effekt og masse styring, redundans, autonomi og fejltolerans. Da de metoder og normer samt den arbejdsform, der behandles og anvendes, er generelle for højtydende systemer, giver kurset ikke blot kompetance inden for aero-space, men også for andre højtydende instrumenteringssystemer, f.eks. indenfor medikoteknik.
|
|
|
