80206 Computer integreret produktion
|
Engelsk titel: Computer Integrated Production
|
Sprog: engelsk
Point: 5 |
|
Type: | basiskursus, udbydes under åben uddannelse Sprog: engelsk |
|
Tidligere kursus: C8006
|
Pointspærring: C8006
|
|
Faglige forudsætninger: 80001
|
|
Vejledende placering: Midt i studiet.
|
Undervisningsform: Forelæsninger, projektarbejde og eftermiddagsøvelser
|
Evalueringsform Mundtlig eksamen inkluderende obligatorisk kursusopgave
|
Karakter: 13-skala
|
Antal studerende: min. 12 max. 50
|
Bemærkninger: Den ugentlige eftermiddag er efter aftale med de studerende
|
|
|
Institut: Institut for Procesteknik
|
Studieudvalg: MSU
|
Kursusmål: At give de studerende forståelse for udvikling af de proces- og produktionsrelaterede funktioner i en virksomhed ved at beskrive: a) de proces- og produktionsmæssige funktioner i en produktionsvirksomhed b, ) disse funktioners samspil c, ) muligheder for og konsekvenserne af integration af de ingeniørmæssige funktioner d, ) anvendelse af informationsteknologi med henblik på understøtning og integration. Endvidere skal der opnås indblik i design- og udviklingsværktøjer til opbygning af produktions- og informationssystemer i form af strukturerede metoder, objekt-orienteret metoder og simuleringsmodeller. Der skal opnås en forståelse og erfaringer for udvikling af "shop floor control" (cellestyring) systemer, materiale-/produktionsstyring, samt work flow monitorering.. Desuden gives indsigt i automatiseringsudstyr, produktionsudstyr (CNC maskiner, robotter etc.), informations- og databaseteknologi.
|
Kursusindhold: Der gennemgåes en del af de ingeniørmæssige kundskaber i forbindelse med udvikling af produktionssystemer i en producerende virksomhed. Kurset behandler problemstillinger fra produktionsforberedelse, produktionsstyring, samt styring af materialer og ressourcer i produktionen. Disse er typiske funktioner, som i dag i stor udstrækning understøttes af informationsteknologi og er såvel teknisk som organisatorisk integreret. Blandt de væsentlige kan nævnes procesplanlægning, materiale-/produktionsstyring, simulering og styring af materialer og ressourcer. Disse behandles dels ud fra, hvordan situationen er i dag, dels ud fra et ønske om at kunne integrere funktionerne, således at produktionsopgaven bliver mere konsistent og effektiv. Der gennemgås en række eksempler på, hvorledes virksomhedsfunktioner kan integreres ved udvikling af produktionssystemer. Der vil blive givet nogle forelæsninger af industrifolk for at belyse praktiske forhold. Dele af pensum vil blive givet som projektundervisning, som de studerende skal gennemføre et projekt, hvor der udvikles en simpel styring til et produktionssystem, som dokumenteres og fremlægges. I løbet af kurset afvikles 6 øvelser, som giver de studerende et indblik i forskellige aspekter af udvikling af produktionssystemer og i brug af konkrete ingeniørmæssige værktøj (simulering, funktionsmodellering, informationsmodellering, database opbygning, objekt-orienteretmodellering og shop floor control).
|
|
|