DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2000/2001 
 
80494 Bæredygtig Produktion
- metoder og værktøjer i industriens miljøarbejde Engelsk titel:
Sprog: dansk Point: 10
Type: initiativkursus
Sprog: dansk

Vejledende placering: 4. semester.
Undervisningsform: 2 ugentlige forelæsninger samt øvelser og projektarbejde. De studerende arbejder i grupper, der kan ændre sammensætning undervejs. Grupperne præsenterer løbende deres arbejde for hianden og indgår interaktivt i forlæsningerne.
Evalueringsform Aflevering af rapporter/opgaver i løbet af semesteret Øvelsesbesvarelser og temarapporter undervejs. Evaluering af fremlæggelser. Afsluttende rapport fra virksomhedscase.
Karakter: 13-skala
Antal studerende: max. 40

Bemærkninger: Kurset er et fælles kursus, der udbydes i et samarbejde mellem Institut for Produktion (IPT), Institut for Kemiteknik (IKT), Institut for Konstruktion og Styreteknik (IKS), Institut for Miljøteknologi (IMT) og Institut for Energiteknik (ET) (her er anvendt de hidtidige institut-betegnelser, der ændres i det nye år).
Kontaktperson: Henrik Wenzel, bygning 424, tlf 45254663,e-mail wenzel@ipt.dtu.dk

Institut: Institut for Procesteknik
Kursusmål: De studerende skal: 1) forstå de ressource- og miljøproblemer, det industrialiserede samfund står overfor, 2) forstå den moderne virksomheds rolle- og ansvarsfordeling, og lære hvilke miljøopgaver, de som ingeniører bliver stillet overfor, 3) prøve en interaktiv undervisningsform bygget op omkring denne rolle- og ansvarsfordeling og de opgaver og beslutninger, virksomheden står over for i miljøarbejdet, 4) arbejde aktivt for og med en virksomhed og løse nogle af virksomhedens aktuelle problemer. Blive vurderet af virksomheden og få dens feed-back på dit arbejde, 5) få et overblik over industriens miljøarbejde og de metoder og værktøjer, virksomheden anvender i dag, 6) lære, at virksomhedens miljøarbejde fordeler sig på fire niveauer: i) produktet, ii) produktionen, iii) processen og iv) udledningen, og 7) forstå, hvilke metoder og værktøjer, der findes på disse niveauer, og lære at mestre nogle af dem.
Kursusindhold: ”De studerende introduceres til industrisamfundet og de ressource- og
miljøproblemer, det står overfor, og til den moderne virksomheds
miljøarbejde. Eksempler på konkrete metoder og værktøjer, som gennemgås på kurset, kan ses på adressen: www.ipt.dtu.dk – klik på "Uddannelse – kurser på IPT – Produktionsteknologi – 80484 Bæredygtig Produktion”