DTU
Uddannelse
Forrige side | Gældende version Arkiv 2000/2001 
 
36271 Polymerkemi
Engelsk titel: Polymer Chemistry
Sprog: dansk Point: 5
Type: basiskursus, udbydes under åben uddannelse
Sprog: dansk

Tidligere kursus: C3692
Pointspærring: C3692
Faglige forudsætninger: 23220
Vejledende placering: Midt i studiet.
Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde og opgavegennemgangstimer
Evalueringsform Skriftlig eksamen
Karakter: 13-skala
Kontaktperson: Jørgen Kops, bygn. 423, tlf. 4525 2969, email jk@kt.dtu.dk, http://www.kt.dtu.dk

Institut: Institut for Kemiteknik
Studieudvalg: KSU
Kursusmål: At sætte deltagerne i stand til:
a) at kunne vurdere de muligheder, der foreligger for fremstilling af polymerer udfra givne lavmolekylære organiske forbindelser. b) på basis af et kendskab til polymerisationsmekanisme og kinetik at kunne bedømme indvirkningen af procesbetingelser på reaktionshastighed og det polymere produkts molekylære opbygning. c) at kunne vurdere mulighederne for modifikation af en given polymerstruktur ved kemisk reaktion samt at kunne bedømme nedbrydningsforholdene med henblik på såvel bevarelse som bortskaffelse af polymere materialer.
Kursusindhold: Generelt skal belyses de muligheder, som polymerkemien i dag giver for fremstilling af en lang række forskellige polymerer med specifikke strukturer, hvorved det er muligt at variere de polymeres egenskaber indenfor vide grænser. Der gennemgås de forskellige polymerisationsreaktioner, herunder trinvise vækst reaktioner og fri radikal og ioninitierede kædepolymerisationer. Der lægges vægt på at forstå hvilke reaktionsparametre, der er vigtige for at kontrollere polymerisationshastighed, molekylvægtsfordeling samt den strukturelle opbygning, herunder forgreninger, tværbindinger og stereokemiske forhold. Reaktionsmekanismer ved forskellige polymerisationsreaktioner behandles indgående. Udfra kendskab til disse er det muligt at vurdere indflydelsen af bl.a. mediets karakter, tilstedeværende tilsatsstoffer og hvorledes strukturændringer i udgangstofferne, de monomere, vil påvirke reaktionsforløbet. Endvidere gennemgås muligheder for modifikation af polymerer med henblik på ændring af disses egenskaber og de særlige forhold, der kan gøre sig gældende ved udførelsen af sådanne reaktioner på polymerer. Endelig behandles reaktioner, der kan føre til nedbrydning af polymerer i relation til den molekylære opbygning.